Feel Good

Det frie menneske

 

 

 

 

 

 

 

Coaching undersøgelsen fra 2005

viser at erhvervslivet selv vurderer, at danske virksomheder indeholder et organisatorisk merpotentiale på 30%, der kan udløses gennem brug af coaching*. Et merpotentiale, der vil udfolde sig i form af innovation, personligt drive og større tilfredshed hos hver enkelt medarbejder. Samtidig konkluderer undersøgelsen, at kun fire ud af ti medarbejdere er tilfredse med deres nærmeste leders indsats for at få deres fulde potentiale frem.** Der er således gevinster at hente, hvis danske virksomheder mere systematisk arbejder med at udnytte deres medarbejderes potentiale, og coaching er absolut et af de stærkeste midler til at nå lige netop det mål. Regler, rammer og hvordan de skal bruges coaching opstiller nogle rammer for, hvordan man samarbejder med medarbejdere og kollegaer i jagten på den rigtige løsning, men det kræver indsigt og øvelse at udnytte det store potentiale, der ligger i coaching. På samme måde som at skak ikke kun handler om regler og rammer, men i langt højere grad om at blive god til at udnytte rammerne. “Coaching læres derfor gennem træning og teori - ikke mindst fordi der selvfølgelig er forskel på, hvordan man coacher medarbejdere med forskellig baggrund i forskellige virksomhedskulturer.” Siger virksomhedsrådgiver og underviser i coaching, Louise Winthe, Center for Ledelse. Desværre halter det lidt både med træningen og teorien i Danmark. En stor procentdel af danske ledere har således ikke gennemgået nogen egentlig uddannelse eller træning i coaching, og det giver ifølge Louise Winther et dårligt afsæt for brugen af det. “Forberedelse er vigtigt, hvis man vil være god til at coache. Der er mange faldgruber og muligheder for at blive misforstået, som man er i stand til at navigere uden om, hvis man har fået en grundig indføring i coaching, før man begynder at bruge det”.Behovet er der, men mange tøver. Der er i dette års Coaching Analyse bred enighed blandt respondenterne om, at medarbejdere på næsten alle niveauer ville have gavn af coaching***. Alligevel tøver mange med at bruge coaching aktivt. Erfaringerne fra Center for Ledelse’s egne informationsmøder om coaching er, at mange undlader at bruge det, fordi de ikke har modtaget tilstrækkelig information om emnet, og fordi deres virksomhed ikke har sat coaching i system. Dette til trods for at mange af de største danske virksomheder allerede har opnået gode resultater med brugen af coaching, og at medarbejdere og ledere kan melde om større harmoni i organisationen, bedre bundlinje og større motivation i virksomheden.

 

Tilbage til forrige side

 

 

 

 

 

________________________________________________________________________________________

Feel Good- 2011- All Rights Reserved- Phone +45 40551004